Kommunerne i Grøn Generation har underskrevet et tilsagnsbrev, hvori de forpligter sig til at løse nogle opgaver i løbet af projektperioden. Især i første del af projektet er der en del leverancer, der skal støtte den enkelte kommunes arbejde med at udvikle en UBU-fremme-strategi.

Leverancerne er beskrevet nedenfor og her er en status for leverancerne.



Nr.

Leverancer

Inspiration til leverancen

1.1
Et team på to lokale GG-koordinatorer etableret i 10 kommuner
UBU er bredt og komplekst, hvorfor en kommunes team af GG-koordinatorer bør repræsentere flere kommunale forvaltninger - typisk Teknik & Miljø forvaltningen samt en forvaltning med engagement i børn og unges uddannelse, typisk Børn & Unge forvaltningen.
Koordinatorfunktionen er kompleks og bliver ikke lettere at skulle foregå på tværs af formelle strukturer - se evt. case om koordinatorjobbet i en Science-kommune her.
Med sin beslutning og underskrevne tilsagn om at deltage i GG, forpligter en kommune sig til at bakke op om koordinator-teamets arbejde. Fra kommune til kommune vil opbakning og ressourcer til koordinator-teamet imidlertid være forskelligt og bero på situationen i kommunen og dens ambitionsniveau.
1.2
Gennemsigtighed og koordination - f.eks. via en side på kommunens hjemmeside
Kommunens arbejde med en UBU-fremme-strategi skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket: ”Grøn Generation” skal indgå.
Se Standard for kommunale GG-hjemmesider og et eksempel på en kommunes hjemmeside om Science-kommune her.
Processen frem mod en kommunes UBU-fremme-strategi har mange interessenter - både formelle og uformelle samt offentlige og private - der alle kan bidrage til at gøre strategien "værdifuld og holdbar". Hjemmesiden skal gøre det let for interessenter at bidrage til strategi-udviklingen, f.eks. via let adgang til GG-koordinatorerne, samt synliggøre strategien, så den løbende forankres i beslægtede tiltag samtidig med at den udvikles. Se erfaringer med synliggørelse fra Science-kommuner her.
Det er håbet, at kommunernes GG-hjemmesider kan indgå i den generelle formidling og presseomtale af Grøn Generation.
2.1
Lokal følgegruppe for de lokale GG-koordinatorer
identificeret/etableret
GG-koordinatorerne anbefales at bruge en "lokal følgegruppe" til løfte opgaven med en UBU-fremme-strategi som skitseret i denne model af en GG-kommune. Se Sønderborgs organisering af deres følgegruppe.
Følgegruppen skal ikke forveksles med en arbejds- eller projektgruppe, der konkret hjælper koordinatorerne med udviklingen af en UBU-fremme-strategi.
Følgegruppens funktion skal defineres i forhold til koordinator-teamets egne ressourcer - er der behov for indflydelse via "grå eminencer" og politiske ambassadører eller aktiv medvirken fra interessegruppper og erhvervsliv i rollen som "brugere af bæredygtig udvikling".
Måske eksisterer der allerede et forum, der egner sig følgegruppe - i Næstved har kommunens Lokaldemokratiudvalg
f.eks. vist interesse for at spille sammen med Grøn Generation og nu er kommunens Klima- og Agenda 21 råd med i følgegruppen. Andre kommuner har f.eks. Grønne Råd, der kunne være interesserede i at få Grøn Generation på deres dagsorden.
Fra Science-kommuner er der erfaringer med følgegrupper i form af "naturfagsbestyrelser" - se eksempel her.
2.2
Prototypen til en lokal GG-model anvendt til
at planlægge en lokal GG-aktivitet
Efter GGK-mødet i januar 2014 foreligger der flere bud på lokale GG-modeller.
En GG-model kan testes ved at bruge den til at planlægge en GG-aktivitet, der eksemplificerer og synliggør i kommunen, hvad Grøn Generation og en UBU-fremme-strategi går ud på.
Hvidovre Kommune har som led i konkurrencen "Design to improve life" gennemført en aktivitet, der kan tjene som eksempel på en GG-aktivitet. Aktiviteten gik ud på at udvikle grønne tage til Hvidovres Rådhus - se billeder af processen, løsninger 1 og 2 samt en video.
2.3
Årlig lokal GG-aktivitet planlagt og gennemført.
Ved GGK-mødet januar 2014 blev det drøftet om en GG-aktivitet skulle indgå i en eksisterende aktivitet, f.eks. Dansk Naturvidenskabsfestival, eller være en selvstændig aktivitet.
Der var opbakning til en selvstændig aktivitet m.h.p. at sikre synlighed. Endvidere var der forslag om, at kommunerne koordinerer deres GG-aktivtet m.h.p at skabe synergi og øget opmærksomhed. En mulighed kunne være at koble sig på Aalborg Kommunes Bæredygtighedsfestival i uge 38.
2.4
Kommunale strategier til fremme af Uddannelse for
Bæredygtig Udvikling (UBU) færdigudviklet og
politisk vedtaget i 10 deltagende kommuner
For at sikre UBU-fremme-strategiens formalisering og forankring, skal det færdige strategidokument behandles og besluttes før projektets afslutning.
Ved GGK-mødet i januar 2014 blev det anbefalet at få UBU-fremme-strategien medtaget i kommunens planstrategi, der skal foreligge senest november 2015.
Find mere inspiration til udvikling af en kommunal UBU-fremme-strategi her
3.2
En fremgangsmåde til jævnlig synliggørelse af
de lokale GG-aktiviteter identificeret og implementeret
af GG-koordinatorerne.
UBU-fremme-strategien's varige effekt kan sikres ved jævnlig opfølgning. I Science-kommunerne var der gode erfaringer med at science-området blev synliggjort i kvalitetsrapporten til kommunalbestyrelsen.
Med Folkeskolereformen vil der komme nye mål for UBU og kommunerne kan med fordel synliggøre UBU-området i de fremtidige kvalitetsrapporter.