Tid: Onsdag den 4. november, 2015, kl. 10.30-13.30
Sted: Gate 21, Albertslund.
Dagorden, deltagerliste og bilag med koordinatorernes feedback fra møde m. GGI den 1.10.15 i Korsør - se her
Syv medlemmer havde meldt sig til og deltog i mødet, mens resten havde gode grunde til at meddele afbud.

Noter fra mødets behandling af dagsordenens punkter
ad 1.Velkomst & dagsorden
Hans bød velkommen og havde forberedt følgende præsentation til mødets gennemførelse - se her

ad 2.Gate 21 – kan vi bidrage til fremme af UBU?
Pernille orienterede om Gate 21, der som partnerorganisation hjælper bl.a. 27 kommuner og 1 region om at gennemføre projekter på miljø&teknik-området. Har bl.a. etableret Living Labi regi af projekt DOLL for LED-belysning. Blandt andre Gate 21 projekter er Connecting People for Green Skills og SMART Grøn Innovationsplatform. Projektlederen for sidstnævnte projekt, Hans Henrik, beskrev projektets ide om at skabe et start-up-miljø og tiltrække grønne iværksættere - gerne også fra udlandet. Pernille medgav, at flere af Gate 21's 40 projekter oplagt kunne rumme et UBU-perspektiv - det er imidlertid op til partnerkommunerne at medtænke et UBU-perspektiv i deres opdrag til Gate 21 - herefter opruster Gate 21 gerne på området. (GG-kommunerne Høje Taastrup og Vallensbæk er partnere i Gate 21 og kunne passende være frontløbere m.h.t. at medtænke UBU i deres opdrag til Gate 21)

ad 3.Kort status på aktuel GGI-rolle ifht. kommuners GG-koordinatorer og projektet
Lars, 92-Gruppen og Karen, Friluftsrådet, reflekterede kort over deres oplevelser fra Korsør-mødets dialoger med de kommunale GG-koordinatorer, bl.a.
  • tankevækkende, da en GG-koordinator fortalte at han i kommunen kun havde afsat 60 timer om året til denne funktion - tid er nok den største barriere for koordinatorernes nyttiggørelse af GGI-medlemmernes erfaringer og aktiviteter,
  • misforståelse, at UBU er ukonkret - det er blot kompliceret at håndtere i "silotænkende" forvaltninger,
  • husk, at de kommunale UBU-fremme-strategier er opfølgning på det politisk vedtagne UBU-10år og nu FN's femårige Global Action Programme,
  • kommunale forvaltninger har gensidigt ukendskab til hinandens projekter - det opdagede GG-koordinatorerne under dialogerne med GGI-medlemmerne,
  • pas på med, at en UBU-fremme-strategi ikke bliver et isoleret papir - løsrevet fra beslægtede strategier i kommunen - så ender den i skuffen.
I GGI var der enighed om, at den direkte dialog med GG-koordinatorerne .var det bedste måde at gøre GGI's viden og aktiviteter tilgængelige for GG-kommunerne. GGI er åbne for at blive kontaktet direkte af GG-koordinatorerne og vil forstå at bistå i det omfang, der er muligt. De GGI-medlemmer, der ikke mødte GG-koordinatorer i Korsør den 1.10.15 kan evt. indtænkes i GG-koordinatorernes næstkommende Fællesmøde den 24.-25.2.16.
Med reference til bilaget med GG-koordinatorernes feedback fra Korsør-mødet anbefalede GGI Hans, at støtte GG-koordinatorerne med konkret inspiration til en UBU-fremme-strategi og en konkret strategi-skabelon, som de selv kan tilpasse. En UBU-fremme-strategi skal bestå af tiltag, der kan bygge bro mellem de to ender 1) den politiske vision og 2) den ønskede læring hos eleverne. Karen foreslog et strategi-eksempel fra Aalborg Kommune - se her.
GG-koordinatorerne har tidligere set beslægtede eksempler fra Fredericia Kommmune og Tønder Kommune.

ad 4.Kommende GGI aktiviteter – ideer til indhold og synergier
Der var accept af:
  • at gennemføre to GGI-møder i 2016 og med varighed fra kl. 9-12. (undskyld, jyder!) - se dato og sted her.
  • at deltage i Fællesmøde i internat med kommunale GG-koordinatorer: Onsdag den 12.10 kl. 12 til torsdag 13.10. kl 15 (Sted: centralt i Danmark)
  • at deltage i National afslutningskonference i Jan/Feb. 2017. Der var forslag om, at konferencen udover at formidle GG's resultater skal beskrive, hvordan UBU-fremme-strategierne tænkes udført og holdt i live. Humoristiske indslag virker godt - elever skal inddrages - indtænk relationer til nye globale bæredygtighedsmål og UNESCO's GAP. Landstingsalen på Christiansborg vil være en god ramme for at formidle et budskab om UBU-fremme til kommuner.

En ide fra GG-koordinatorerne om en debat med politikere om UBU-fremme på næste års Folkemøde blev drøftet. Flere af GGI-medlemmerne planlægger selv beslægtede aktiviteter til Folkemødet, f.eks. Fødevare- og Miljøministeriet, CONCITO, 92-Gruppen, Gate 21 og Friluftsrådet - fortrinsvis på andre aktørers stande som f.eks. Dansk Folkeoplysnings Samråd, Kulturministeriet og Nordisk Ministerråd. GG-kommunerne kan fint stille med politikere til UBU-relevante debatter og måske også debatter om de nye globale bæredygtighedsmål.

ad 5.Råd til Villumfonden om at nyttiggøre erfaringerne fra GG efter 2016 - hvilke?
Som pilot-projekt med følge-evaluering fra KU vil GG forventeligt skabe nogle resultater, som med fordel kan videreføres og udbredes til andre kommuner. GGI havde følgende forslag til nyttiggørelse af GG-erfaringerne:
  • styrk synergi og transparens mellem UBU-fremme-tiltag.
    Eksempelvis har Fødvare- & Miljøministeriet sammen med Undervisningsministeriet etableret en national referencegruppen til projekt Udvikling af Udeskole. RCE-Denmark planlægger en UBU-konference i foråret 2016 om de nye globale bæredygtighedsmål og UNESCO's GAP.
  • viderfør GGI som et netværk, der kan sparre med kommuner i UBU-fremme - evt. som et rejsehold, der lave UBU-audits for kommuner.

ad 6.Eventuelt
Henrik funderede over, at han fik værdi af GGI-møderne og indsigt i GG-kommunerne - i det lys kan han fint forsvare at bruge tid på GGI - udfordringen er at sætte ord på, hvad det er GGI kan som gruppe - kan vi komme tættere på et svar, hvis vi anstrenger os og "spidser blyanten". Måske er svaret blot, at GGI holder dialogen om UBU-fremme i live på tværs af forskelligartede UBU-fremme-aktører - måske er her stof til GGI's næste møde.

ad 7.Afrunding
Tiden var sluppet op - som sædvanlig - og mødet sluttede 13.15.