2. møde for Grøn Generation koordinatorer

Tid: 10. april kl. 9.45 – 16.45 (Der er en bid brød fra kl. 9.30)

Sted: HR Fredericia, Mosegårdsvej 2, 7000 Fredericia

Mødets mål:
1) At indkredse bud på effekter af en kommunal UBU-fremme-strategi.
2) At aftale en fælles ramme for samskabelse af strategier med brugere og interessenter.
3) At styrke koordinator-teams og deres netværk på tværs af kommuner.


Program og deltagere - se her.
(Næstved var forhindret, hvorfor projektleder gennemfører separat møde med dem)


Noter fra udvalgte programpunkter:



Velkomst og program
Ved velkomsten blev det fremhævet, at projekt Grøn Generation spiller på en kompleks bane, hvorfor det kan være svært kort at besvare spørgsmålet: Hvad laver I? En animeret slide blev brugt til at anskueliggøre, at en UBU-fremme-strategi skal være en løftestang for UBU. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at beskrive en "kommunal UBU-fremme-strategi" som andet en en innovation, som kommunerne skal samskabe med brugere i løbet af projektet. Se PP, som Hans brugte i dagens løb.

Sådan er vi gået i gang med Grøn Generation! (Fredericia og Lejre)
  • Fredericia/Bjarne redegjorde for erfaringer med at etablere GG-team på tværs af forvaltninger og henviste til foreløbigt kommisorium for GG i Fredericia Kommune. Fredericia ser GG i relation til kommunens naturfagsstrategi 2013-1016.
  • Lejre/Jacob orienterede om hvem GG-teamet hidtil har gjort interesseret i Grøn Generation. Lejre ser GG som et bidrag til realisering af den politiske vision om Lejre som økologisk kommune. GG-teamet kan derfor drage fordel af eksisterende strukturer til implementering af den økologiske kommune. Se Jacobs tegning af interessenter.
Deltagerne noterede deres "observationer" til senere brug og der var desuden stor spørgelyst til de to oplæg. Oplæggene var gode konkrete eksempler på koordinatorernes udfordringer med Grøn Generation og udløste værdifuld erfaringsudveksling og reflektion.

Effekter af en kommunal strategi til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) - hvilke bud har Aalborg?
Programpunkt udsprang af Jakob/MindLab's anbefaling fra 22.1.14-mødet om
"at definere en UBU-fremme-strategi ud fra de effekter, som den skal have i kommunen og ikke blot som en række leverancer"

Steffen Lervad Thomsen, Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Strategi og Plan, indledte med at orientere om, at Aalborg siden Aalborg Charter i 1994 og senere Aalborg Commitment samt vision om fossilfrit Aalborg2050 har arbejdet med bæredygtig udvikling på tværs af forvaltninger, herunder miljø og energiforvaltningen, sundhedsområdet og skoletjenesten. De politiske beslutninger giver top-down opbakning og legitimitet til at være udfarende overfor bla. skoler og lærere. Kommunens forvaltninger har udviklet en lang række tilbud til skoler og udbudt dem via skoletjenestens hjemmeside,men Steffen var ærlig og erkendte, at brugerinddragelse havde været forsømt, hvorfor trækket på tilbuddene var begrænset. En brugerinvolverende tilgang i forbindelse med kommunens nye bæredygtighedsfestival synes allerede at virke bedre.
Steffens vurdering var, at de fire bærende principper i kommunens bæredygtighedsstrategi - helhedstænkning, kompetencer, partnerskaber og branding - støttede tværgående tilgang i forvaltningen - men der er stadig rum for forbedringer.
I forlængelse af kommunens stimulering af miljø- og energiledelse på kommunens 55 skoler er der forsøgt ændret fokus fra "teknik og økonomi" til "adfærdspåvirkning". Midlet er bl.a. samarbejde med TEC-college om undervisning af personale og elever samt om udvikling af en app, der fremmer en tværfaglig undervisning.
M.h.t. resultater/effekter af Aalborg's fokus på bæredygtig udvikling filosoferede Steffen over, hvad egnede indikatorer på bæredygtig udvikling egentlig kunne være. (Senest bud på indikatorer for bæredygtig udvikling for Danmarks vedkommende kan ses her og for Norden her)

Steffens bud på resultater/effekter fra Aalborg var:
  • Miljø og energihandleplaner på 40 ud af 55 skoler
  • CO2 -besparelse 2 – 10 % årligt
  • Ledelsesfokus - også blandt DJØF'ere
  • Undervisningsmaterialer - bl.a via skoletjenesten.
  • Ejerskab på skoler - dog nok mest hos ledere og pedeller
  • Partnerskaber med kommune-eksterne aktører, f.eks. AAU, Tec-college, Friluftsrådet (Grønt Flag)
  • En kommunal bæredygtighedsfestival i uge 38, der fra 2015 indbygges i Naturvidenskabsfestivalen i uge 39
Se mere i Steffens PP.

I den efterfølgende drøftelse var der supplerende bud på mulige effekter af en kommunal UBU-fremme-strategi, f.eks.:
  • øget helhedstænkning i kommunens og skolers praksis
  • elever bliver rollemodeller som bæredygtige borgere - nogen der sætter sig spor - som i projekt Green Kids
  • at voksne begynder at påtage sig ansvaret at vise børn vejen mod bæredygtighed
  • at økonomiske incitamenter afløses af bevidsthed/dannelse og ændret adfærd
  • at ansvarlighed for uddannelse for bæredygtig udvikling breder sig fra ildsjæle til "regular users"
  • at de allerede eksisterende UBU-tiltag synliggøres og støttes
  • at tek&miljø-forvaltningen hjælpes ind på undervisningsbanen

Ved evalueringen af dagen blev det nævnt, at vi i Grøn Generation stadig ikke er færdige med at indkredse "effekter af en UBU-fremme-strategi", hvis effekten skal måles på elev-niveau, som det f.eks. gøres i Region Syddanmarks Uddannelsesbarometer. (Måske det er en opgave, som Grøn Generation bør engagere regionerne i?)

Brugere af ”UBU” og ”fremme af UBU” i kommuner – hvem er de?
– og hvor i strategiudviklingen kan de inddrages?
Hans lagde op til gruppedrøftelser ud fra et "kompendium" om:
  1. To forskellige interessentanalyser – den sidste måske mest relevant?
  2. Brugere af ”UBU” og ”UBU-fremme”? – markér nogle i skemaet
  3. Giver det os mening at bruge KL’s model for brugerdreven innovation
    som fælles reference under udvikling af UBU-fremme-strategier?
  4. Hvor i udviklingen af UBU-fremme-strategien kan forskellige brugere inddrages?
    - og hvilken type innovation skal en UBU-fremme-strategi egentlig være

Gruppedrøftelserne var livlige og kunne have brugt mere tid. Ved afrundingen af emne 3) og 4) var der overvejende accept af følgende:
  • at vi i projektet har brug for et fælles sprog om, hvad vi laver og at KL's model kan tjene som fælles reference. (Søren Peter gjorde opmærksom på en model til elevers udvikling af bæredygtige løsninger fra INDEX: Design to improve life- se også http://www.designtoimprovelifeeducation.dk/da/content/kompas)
  • at udviklingen af en UBU-fremme-strategi ikke er en lineær proces men en iterativ proces. Ved projektets Midtvejsseminar i 2015 kan hver kommune realistisk set blot præsentere et udvalgt element fra strategi-udviklingen, som den ønsker feed-back på,
  • at "brugere" af såvel "UBU" som "UBU-fremme" bør overvejes i strategi-samskabelsen, f.eks. kunstnere, erhvervsfolk og græsrods-ildsjæle,
  • at vi i projektet har tid til at være ambitiøse mht. at "identify new opportunities" - altså at involvere "ekstreme brugere",
  • at vi i kredsen af GG-koordinatorer sammen har gode forudsætninger for at udvikle innovative UBU-fremme-strategier.

Koordinatorers indsigter og aktuelle udfordringer?
Gruppering af formiddagens gule sedler gav følgende temaer for gruppedrøftelser (deltagere i parentes):
  1. Folkeskolereformen - hvilke fordele og ulemper har den ifht. en UBU-fremme-strategi? (Lejre, Fredericia, Kolding)
  2. Brugere - hvem er de og hvordan håndteres de? (Horsens, Kolding)
  3. GG-følgegruppe i kommune - hvad skal der stå i kommissoriet? (Randers, Sønderborg)
  4. Hvordan får vi bedre match mellem udbud af UBU-tiltag og efterspørgsel? (Ingen behandlede temaet men et svar kunne være: brugerinddragelse)
  5. Husk at medtænke, at der i kommunerne allerede er mange strategier, der indeholder tiltag til bæredygtig udvikling? (Indsigt til alle)

Gruppedrøftelserne forløb som erfaringsudveksling uden opsamling. Ved evalueringen blev det fremhævet, at det havde være nyttigt med god tid til almindelig samtale.

Ønsker til kommende klyngemøder
De kommende klynge-møder er i Hvidovre den 19.6.14 og i Horsens den 14.8.14.
Punkter til dagsorden for klyngemøderne er:
  • Velkomst og godkendelse af dagsorden
  • Værtskommunen giver status for deres UBU-fremme-strategi-udviklingen og får feed-back
  • Bordrunde med aktuelle udfordringer
  • Emner egnet til fælles behandling ved kommende møder?
  • Evaluering

Senest 14. dage før mødet udsender Hans efter aftale med "værtskommunen" en invitation med dagsorden og tilmeldingsfrist.

Logo og hjemmeside
Ea orienterede om projektets nye logo samt "arbejdsdelingen" mellem projekts hjemmeside og wiki samt GG-kommunernes hjemmesider - se PP.
Som inspiration til GG-kommunernes egne hjemmesider blev udleveret bilaget: Standard for kommunale GG-hjemmesider. Kommunernes GG-hjemmesider er et vigtigt element i synliggørelse og pressehåndtering.
Kommunernes leverance af GG-hjemmesider er målsat til april måned i år - se leverance og aktivitetsplan:GG_LevAkt240114.pdf og evt. GG-kommunernes leverancer.

Afrundende evaluering
Skriftlig evaluering blev erstattet af en kort fælles drøftelse af dagens forløb. Her er nogle udsagn:
  • Det virkede godt med nogle konkrete mundtlige og skriftlige oplæg til drøftelser og erfaringsudveksling.
  • Deltagerkredsens forskellighed giver mulighed for at lære nyt og blive inspireret.
  • For et dagsmøde er tidsrammen frem til 16.45 for ambitiøs, da flere måtte gå tidligere.