Ved GGK-klyngemøderne i december 2014 "pitchede" hver kommune deres UBU-fremme-udfordring, som koordinator-teamet havde valgt at øve sig med - se skema med noter fra kommunernes "pitch".
Næste trin i planen til at øve brugercenteret design er GGK-fællesmødet den 5. februar, 2015 i Nyborg, hvor vi også forbereder os til Midtvejsseminaret den 6. maj.

Hjemmeopgaven til hvert GGK-team forud for 5.2.-mødet er:
  1. Vurdér formuleringen af jeres foreløbige UBU-fremme-udfordring, som I præsenterede ved klyngemødet i december 2014 (se udfordringen i kolonne 2 her) - favner udfordringen det, som I gerne vil have bl.a. politikeres feedback på og måske accept af ved Midtvejsseminaret eller skal formuleringen justeres. Send seneste formulering af jeres UBU-fremme-udfordring til Hans senest 30.1.15
  2. Kvalificér jeres forslag til løsning på jeres UBU-fremme-udfordring ved at gå mere på opdagelse hos nogle brugere - f.eks. via flere bruger-interviews eller -observationer. (Måske kan I få inspiration ved at genlæse noterne fra MindLab's indlæg ved første fællesmøde)
  3. Forbered 3 min. pitch* om jeres UBU-fremme-udfordring til GGK-fællesmødet den 5.2.15. efter nedenstående disposition.
    *) En pitch er en kort salgstale kendetegnet ved at indeholde svar, konklusioner og konsekvenser (ikke flere spørgsmål). Pitch anvendes primært i to situationer:
    • Effektiv formidling: Du pitcher for at overbevise modtageren om at engagere sig i dit koncept/din idé, idet du mangler ny viden, finansiering eller kompetencer til at komme videre til næste fase.
    • Konceptudviking: Du afprøver dit koncept eller din idé hos brugerne. Modtagernes feedback på forståelse af konceptet, relevans og idéhøjde afslører konceptet svagheder og styrker, som du kan integrere i din videre konceptudvikling. Denne situation gentages for at opnå den bedste effekt.

Disposition til 3 min. pitch:


1) INDLEDNING:
En fængende start, der fanger opmærksomheden og forbereder modtageren til jeres fortælling
2) UDFORDRING
Beskriv den specifikke udfordring, I vil løse.
Begrund hvorfor det er vigtig at arbejde med lige netop denne udfordring
2a) Anvendte informanter (fra den lokale arena)
2b) Identificerede behov
2c) Opnåede indsigter
3) LØSNING - jeres "UBU-fremme-brik"
Beskriv jeres foreløbige bud på en løsning.
Begrund hvorfor netop jeres løsning vil fremme UBU i jeres kommune
4) AFSLUTNING
Fortæl om jeres status lige nu og om jeres næste skridt til at udvikle en brugercentreret løsning, som kan indgå i jeres UBU-fremme-strategi

Skema til opsamling og overblik over kommuners pitch:


0) Kommuner
- alfabetisk
1) INDLEDNING
2) UDFORDRING
(sendes til Hans senest 30.1.15)
2a) Anvendte
informanter
2b) Identificerede
behov
2c) Opnåede
indsigter
3) LØSNING
4) AFSLUTNING
5) Hvad vil vi have feedback på
ved Midtvejsseminaret?
”Vor prototype til en UBU-fremme-strategi har fokus på ….
og vi er særlig udfordret af….”
(Til drøftelse på Fællesmødet
5.2.15)
Fredericia

1) Hvordan sælges ideen ude på skolerne uden at det ses som endnu et politisk tiltag?
2) Hvordan får vi engageret både naturambassadører og naturfagsvejledere?
3) Hvordan får vi engageret lærer/pædagoger ude på skolerne?
1)Skoleleder
2)Naturfagsvejleder og ambassadører igennem uddannelsesforløb foråret 2015.
3)National Læringskonsulent
4)eksterne og interne interessenter
1)Kortlægning og afprøvning af undervisningsforløb.
2)At få hele 0-18årsområdet gjort opmærksom på mulighederne
1)En velvilje til at deltage i GG hos interne og eksterne virksomheder.
2)Mange arbejder med GG uden at vide det.
Fortsætte vores engagement i arbejdet med GG og prøve engagere flere i forløbet.
Vi er godt i gang med en plan. Vi kunne godt tænke os at opsummere hvor vi er og sende det ud til de politikere der deltager på vores midtvejsmøde i maj måned.

Horsens

Horsens sidder over i denne runde.
Formuleringen fra hjemmeopgave 1 var:
1) Hvordan kan vi få eleverne til at sortere affald på folkeskolerne?






Hvidovre

Formuleringen har Søren Peter p.t. i hovedet!






Høje Taastrup

  1. Hvordan får vi skabt et forpligtende partnerskab mellem skoler og virksomheder
    ( helst med en grøn profil)?
  2. Hvordan får vi det implementeret i fagene og undervisningen?
  3. Hvordan indretter vi vores ”projekt Hakkemosen”, så det bliver et attraktivt læringsrum?






Kolding

1) Hvordan sikrer vi børn og unge ejerskab på natur- og miljøprojekter?
2) Hvordan får vi delt deres opnåede viden/resultater med lokalsamfundet og myndigheder?
Skoleelever, medarbejdere i institutioner, skoleledere, naturfagsvejledere, PLC (Pædagogisk Læringscenter-medarbejdere)
De fleste vil gerne UB, der er brug for en insisterende hånd!
- UBU kan bruges til at hjælpe myndigheder med målopfyldelse (Hjælp Fisken, Vandløbsrestaurering og m.m.)

- UBU kan bidrage til opfyldelse af forenklede fællesmål i naturfagene

- UBU kan bidrage til opfyldelse af læreplaner i dagsinstitutioner omkring temaet ”Natur og naturfænomener”
Mange kanaler ind i skole/institutionsverdenen.
Naturfagsvejledere på alle skoler, naturansvarlige i alle institutioner. Kommunikation både med ledelse og fagansvarlige.
Nye kontakter i ny netværksgruppe (Spildevand, Designskole, Ungdomsudd., TREFOR (forsyning), SDU (Syddansk Universitet), Visit Kolding, m.fl.)
En kommunal UBU-fremmestrategi kan synliggøre, forbinde og opskalere gode, eksisterende tiltag.
Vores prototype til en UBU-fremme-strategi har fokus på...

At der skal være elementer omhandlende både natur og miljø, eks. ressourcer, biodiversitet og naturforbedrende tiltag. Der skal være indhold til alle faser, altså både førskole, skole og ungdomsuddannelserne.

Og vi er særskilt udfordret af…

Folkeskolereformen og lærernes arbejdsvilkår; Nye tiltag kan være udfordret, så vores prototype skal rettes mod indhold i læreplaner og Forenklede Fælles Mål.
Vi er også udfordret af, at ungdomsuddannelserne er svære at få i tale – en opfattelse vi deler med UCLillebælt, men vi har et par genveje, som vi vil afprøve.
Lejre

Formulering fra hjemmeopgave 1:
1) Hvorfor udnytter skolerne ikke "Grønt flag - grøn skole"?






Næstved

1) Hvordan kan vi arbejde og eksperimentere i det kommende år, således at vi gennem samarbejde med lærere/elever/skoleledere/interessenter får viden og indsigter, der kan pege på hvorledes en GG strategi for Næstved skal se ud?
2) Hvordan kan GG støtte de øvrige dagsordener/krav på skolerne og i kommunen og evt. bidrage til synergieffekt?
3) Hvordan inddrager vi politikerne, skoler og øvrige interessenter i processen, således at projektet har bred opbakning, når det skal sættes i søen og overgå til drift?






Randers

Formulering fra hjemmeopgave 1:
1) Hvordan udvikler vi vores aktivitetsrum i skolestuen på genbrugspladsen, så vi opnår maksimalt læringsudbytte?






Sønderborg
Se Sønderborgs PP til pitch
TEMA: "Affald som ressource"
1) Hvordan får vi involveret skoleelever i aktivt at affaldssortere på skolerne?






Vallensbæk
'Ugler i mosen' eller rettere Skovmosen
1) Hvordan kan kommunen formidle naturoplevelser og biodiversitet med henblik på større anvendelse af naturområderne hos de fremtidige generationer?

Her er behov for en udbredning af kommunens klimatilpasningsplan, da Vallensbæk tidligere har været udfordret ift. store regnmængder. Gennem udvikling af nye naturområder med øget tilgængelighed og flere anvendelsesmuligheder, er det intentionen at det skal fremme lysten til at besøge naturen. De nye naturområder ex. Skovmosen er et områder som skal afhjælpe de store regnmængder vha. regnvandsbassiner. Området er næsten færdigt etableret og biotopen er nu klar til formidling.
To forvaltningers formodninger og kendskab til brug af naturen i Vallensbæk.