Metode til samskabelse med brugere (co-creation)

Målet for projekt Grøn Generation (GG) er, at de 10 deltagende kommuner udvikler strategier til fremme af UBU. UBU er komplekst og strategiprocessen vil gå på tværs af eksisterende kommunale strukturer. Til sikring af de kommunale strategiers kvalitet og forankring, vil projektet afprøve co-creation (samskabelse) som metode. Som en del af projektet kan koordinatorerne få behov for at øve sig på at arbejde med co-creation og brugerinddragelse som metode.

I den kommunale verden er der allerede gjort mange erfaringer med brugerinddragelse. F.eks. bruger KL's Konsulentvirksomhed følgende "kommunale model til bruger- og medarbejderdreven innovation" i udviklingsprojekter og kursusvirksomhed,

Den kommunale model for bruger- og medarbejderdreven innovation - version 2.0
Den kommunale model for bruger- og medarbejderdreven innovation - version 2.0


Brugercentreret design - 03-10-14 11.53.png
Gentegnet version af Den kommunale model



Via hjemmesiden "Den kommunale model til bruger- og medarbejderdreven innovation" kan man læse som faserne i den viste model. Innovationskompasset fra INDEX - Design To Improve Life kan hjælpe med at bruge modellen i praksis. En lille video fra KORA's temamøde om samskabelse i kommunerne den 6.5.15 giver et overblik over begrebet samskabelse.

Ved GG-koordinatorernes første møde blev der givet praktiske råd om samskabelse og brugerinvolvering af Jacob Schørring fra
MindLab der er en anden offentlig operatør med erfaring fra processer offentlig udvikling og innovation.
Som de stiplede linier i ovenstående model antyder, skal man forberede sig på en proces, der ikke går efter en snor. I stedet skal man være indstillet på at prøve sig frem og arbejde iterativt. Vær ikke bange for at fejle og spil hurtigt ud med en første "prototype", der bliver afsæt for forbedrede versioner, var et af Jacobs råd.

Metoder til co-creation er "oppe i tiden" og i mange varianter med tilhørende "buzz-words". F.eks. knytter co-creation an til "Human centered design thinking" (HCDT), som er udviklet af californiske IDEO. Det vigtigste at holde sig for øje er, at brugerne hele tiden skal være i centrum for udvikling og design af nye processer og produkter.

I GG-sammenhæng er opgaven at udvikle en kommunal strategi, der fremmer UBU - det gælder altså om at få sat "brugere af UBU" i centrum. Men hvem er "brugere af UBU" egentlig i en kommune? - er det kun lærere eller det også nogle af alle dem, der på forskellig vis arbejder med fremme af bæredygtig udvikling indenfor kommunegrænsen? Det kræver en afklaring af, om "UBU" kun kan/skal foregå i formelle uddannelsesmiljøer (skolearenaen for 0-20 årige) eller også på hele den store kommunale arena, der omgiver skolearenaen - se arenaerne på GG's prototype for en kommune.
Folkeskolereformen lægger aktuelt op til at se skolen i samspil med omgivelserne i hele den kommunale arena.

Ved valget af "brugere af UBU" skal man også overveje karakteren af den innovation, man skal i gang med.
I GG bør vi være ambitiøse - vi skal udvikle nye veje til at fremme UBU, fordi de tradionelle veje allerede har været forsøgt i løbet af FN's tiår for UBU. UBU er f.eks. blevet indskrevet i Fælles Mål og der er udviklet masser af UBU-forløb, der er gjort tilgængelig f.eks. via Danmarks Læringsportal - EMU'en og NTS-net. GG har børn og unge mellem 0-20 år som slutbrugere – 15 kommuner har tiltrådt ”Charter for unges deltagelse i byudvikling og samfundsplanlægning” – Eksempelvis Egedal Kommune.

I følgende figur foreslåes der fire typer innovationsprojekter, der afgrænser hvilke brugertyper, man skal involvere.

Co-creationBrugere.jpg

Figuren foreslår som første trin at involvere "ekstreme brugere" i at "identificere nye muligheder" til fremme af UBU. Næste trin er at involvere ildsjæle (Lead Users) i at udforske nye ideer, Tredie trin er at involvere loyale brugere i at samskabe nye koncepter og for som fjerde og sidste trin at involvere almindelige brugere i at teste nye erfaringer

Kort beskrivelse af de fire typer brugere (User Types):
  1. Ekstreme brugere:
    - er brugere, som bruger en given service/et produkt på en helt anderledes måde end familien Danmark. Det kan også være brugere, som slet ikke kender til en given service/et produkt, men alligevel har relevant "nørdviden".

  2. Lead brugere:
    - er brugere, som brænder så meget for et givent interessefelt, at de ofte bryder konventionerne og selv forbedrer eller skaber nye måder at gøre tingene på. Lead brugere er gode til at forstå historiske begrænsninger, og hvordan de kan brydes og bruges konstruktivt.

  3. Loyale brugere:
    - er brugere, som stadig i vid udtrækning repræsenterer flertallet af den definerede målgruppe og interessenter. Loyale brugere adskiller sig fra almindelige brugere ved, at de ikke blot er deltagende, men også engagerede i projektets fokusområder. Loyale brugere kan grundet deres lidt større engagement både bruges til at repræsentere det brede flertal og til at justere og evaluere koncepter, der kan skabe de nødvendige adfærdsændringer.
  4. Regular eller almindelige brugere:
    - er brugere, som i vid udtrækning repræsenterer flertallet af en målgruppe og interessenter. Denne gruppe af brugere repræsenterer ’familien-Danmark’. Hvis der er ambitioner om at skabe samfundsmæssige adfærdsændringert, skal de almindelige brugere sættes i bevægelse.

Se til inspiration supplerende beskrivelser af brugertyper fra "brugbrugerne-projektet",der har arbejdet med udvikling af fremtidens offentlige biblitoteker og oversigtsartikel om samskabelse.

TIP 1: Bevar fokus på brugerne ved hjælp "personas"
"Personas" er personbeskrivelser af repræsentanter for de almindelige brugere af det produkt/service, man vil udvikle. Ved at arbejde med "personas" lærer man at forstå sine brugere og fastholde fokus på deres behov i udviklingsprocessen.
Ved GG-koordinatorernes første møde blev det foreslået, at kommunerne måske kunne udvikle og udnytte en fælles pulje af "personas".
Og måske er der allerede beskrevet "personas", som kan genbruges i GG. F.eks. har Universe Fonden beskrevet personas i forbindelse med design af Fremtidens Undervisningfacilitetog i baggrundsrapporten til "god til naturfag" - se side 33-38 i rapporten

Tip 2: UBU-fremme er kompleks - bevar overblikket i strategiudviklingen!
Under samskabelsen af en UBU-fremme-strategi kan GG-koordinatorerne opleve, at alle er positive overfor UBU-fremme men ingen er særligt konkrete. Ind i mellem kan det være nyttigt og sætte sig i helikopteren og få overblik over, hvor man er i strategi-udviklingsprocessen. Man kan evt. spejle sig i andres erfaringer med fluffy processer - f.eks. med "klimatilpasning" - se eksempel fra Region Midtjyllands samarbejde med nogle kommuner.